08
Feb

Vinterjazz for børn: Benita Haastrup - Drumdrum

Tidspunkt
kl. 14:00
Adresse
Trekroner Kirke, Lysalléen 29, 4000 Roskilde
Beskrivelse
Velkommen til en skøn børnejazzkoncert for hele familien med Benita  Haastrups DRUMDRUM. Den karismatiske musiker Benita Haastrup har vundet flere priser for sit levende og farverige trommespil. Her kan hun høres med sin egen trio Benita Haastrup - DRUMDRUM, der ud over Benita består af vibrafonisten Kaare Munkholm og bassisten Jens Skou Olsen. DRUMDRUM er en unik oplevelse af tre musikeres gnistrende og virtuose sammenspil og spilleglæde. Det er original, klangfuld og groovy musik – og det er både medrivende, overraskende og humørfyldt. DrumDrum handler om at videregive glæden ved at spille og improvisere sammen, om at inddrage lytteren og om at skabe fællesoplevelser, der åbner os. Danish Music Awards 2012 : ” Benita formår som meget få at møde børn i øjenhøjde og invitere dem indenfor i musikken – alle går hjem med en fantastisk oplevelse i rygsækken” Berlingske : “og hvad Benita Haastrup angår, så må man blot konstatere, at hendes trommespil er en højere enhed af velklang, teknisk raffinement, uophørlig veloplagthed og smittende livsglæde – og det er ganske forrygende” Orkestret har udgivet 3 anmelderroste album med musik inspireret af naturen og gruppens mange rejser. Jazzspecial skriver : “Telepatisk sammenspil....noget af det flotteste musik jeg længe har hørt”. Skolerne skriver: Forrygende, festligt og fantastisk!