23
Okt
Filmaften: Fuld af Kærlighed
Tidspunkt
kl. 19:00 - 22:00Adresse
Hans Tausens Kirke,
Rugårdsvej 62,
5000 Odense C
Beskrivelse
Torsdag den 23. oktober klokken 19, er der endnu en tankevækkende film på plakaten. Det danske drama ”fuld af kærlighed” fra 2024 handler om alkoholmisbrugets påvirkning af en familie. På overfladen er de en helt normal familie, men efter en alvorlig ulykke bliver den alkoholiserede far, Peter, konfronteret med et ultimatum. Hans kone og tre børn forlanger, at han vælger mellem dem eller alkoholen. Peter går i behandling og vender hjem som en sundere og gladere mand. Peters kone har dog opsamlet mange frustrationer og savner sin normalt livlige og farverige mand. De mentale tømmermænd overvælder nu familien. Centralt står den ældste datter, Sofia, som selv er midt i en dyb livskrise, der ikke er hendes egen. Hun påtager sig ufrivilligt ansvaret for at holde sammen på familien. ”Fuld af kærlighed” er et rørende, klogt og debatskabende drama, som står instruktør Christina Rosendahl (kendt fra debutfilmen ”Vores mand i Amerika”) meget nær. Rosendahl tager i filmen afsæt i sin personlige erfaring med misbrug i familien og har valgt at fokusere på det underbelyste begreb "medafhængighed". Lars Ranthe og Stine Stengade spiller ægteparret, mens Viilbjørk Malling Agger spiller datteren. Filmen modtog 7 Robert priser, blandt andet for bedste film og bedste instruktion. Instruktion og manuskript: Christina Rosendahl Medvirkende: Viilbjørk Malling Agger, Stine Stengade, Lars Ranthe Spilletid: 1 time og 50 minutter Aldersgrænse: Tilladt over 15 år NB! Filmen vises med danske undertekster. Filmaften i kirken De film, vi viser i kirken, har altid noget på hjerte og kommer ind på livets dilemmaer. Alle filmaftener begynder klokken 19. Først ser vi filmen, som er gratis. Efterfølgende er der ostebord til 20 kroner samt drikkevarer til 10 kroner.