15
Sep

Valgforsamling - valg til menighedsrådet i Aldersro Sogn

Tidspunkt
kl. 19:30
Adresse
Taksigelseskirken, Jagtvej 165, 2100 København Ø
Beskrivelse
Den 15. september er der valg til menighedsrådet i Aldersro sogn/Taksigelseskirken Valget foregår ved en valgforsamling. Det kan minde om en generalforsamling, hvor alle folkekirkemedlemmer over 18 år kan møde op for at stemme eller selv stille op til valget i det sogn, de bor i. Valgforsamlingen bliver holdt tirsdag den 15. september 2026 kl. 19.30 i Taksigelseskirkens krypt, Jagtvej 165, 2100 København Ø Herefter er det muligt at indlevere alternative lister frem til den 13. oktober 2026. Hvis der indleveres en eller flere alternative lister udløses et afstemningsvalg. Der skal vælges ni medlemmer og et antal suppleanter. Rådet vælges for to år. Det nyvalgte menighedsråd tiltræder 1. søndag i advent. I valgperioden holder menighedsrådet møde ca. en gang om måneden. Ud over møderne er der også opgaver i forbindelse med aktiviteter, udvalg og møder i sognet. En gang om året fortæller menighedsrådet om sit arbejde ved et offentligt menighedsmøde. Menighedsrådet har ansvar for:  • Kirkelivet   • Kulturarven - kirkebygninger og arealer   • Personaleledelse  • Kirkens økonomi Valgforsamlingen den 15. september er offentlig. Du kan stemme, hvis du er medlem af folkekirken og bor i sognet eller har flyttet din valgret til sognet i forbindelsen med sognebåndsløsning. For et pastorat med to sogne som Aldersro-Lundehus er der en række særlige forhold, som gør sig gældende. Kontakt kirkekontoret, hvis du er i tvivl om du er berettiget til at stemme. Her kan du se tidslinje i forbindelse med valget og de frister, du skal overholde, hvis du vil vælges til menighedsrådet. Dagsorden for valgforsamlingen 1. Velkomst ved valgbestyrelsen. 2. Valg af dirigent. 3. Formanden for menighedsrådet beskriver menighedsrådets opgaver, kompetencer og hidtidige arbejde. 4. Opstilling af kandidater til menighedsrådet. 5. Kandidaternes egen præsentation. 6. Debat og mulighed for spørgsmål til kandidaterne. 7. Gennemgang af afstemningsreglerne ved valgbestyrelsen. 8. Skriftlig og hemmelig afstemning. 9. Optælling af stemmer og annoncering af afstemningsresultatet ved valgbestyrelsen. 10. Valg af stedfortrædere efter samme procedure. 11. Valgbestyrelsen orienterer om resultatet af valgforsamlingen samt om muligheden for afstemningsvalg og fristen for at indlevere en kandidatliste. 12. Eventuelt. Spørgsmål om valget kan rettes til formand for valgbestyrelsen, sognepræst Lars Petersen, tlf: 40 40 93 92 eller mail: lap@km.dk