24
Feb

Bibelgruppe

Tidspunkt
kl. 19:00
Sted
Konfirmandstuen
Beskrivelse
Hvad står der egentlig i Bibelen? Og gør det, som mennesker har skrevet ned for hundreder og, tusinder af år siden, sig stadig gældende i dag? Forstår vi ordene, oplevelserne og tankegangene – og kan vi leve med og af dem også i dag? Det kan man ikke vide, før man har læst i Bibelen. Og det er lige præcis det, vi vil gøre sammen i det tidlige forår. Vi begynder i Markusevangeliet – det korteste af fire evangelier i det nye testamente. Vi følger fortællingen om Jesus, læser hjemme, mødes og taler om det, vi undrer os over, det, vi bliver optaget af eller genkender i vores eget liv. Vi mødes hver anden onsdag i løbet af foråret kl. 19.00-20.30. Første gang introducerer vi Bibelen og forskellige hjælperedskaber. Derefter læser vi et afsnit hjemmefra, som vi mødes og taler sammen om. Præsten indleder hver gang med en kort introduktion på ca. 5-7 minutter. Og vi byder naturligvis på en kop kaffe eller te og lidt kage undervejs. Alle er velkomne. Du behøver ikke kende Bibelen på forhånd eller have prøvet at læse et helt evangelium før.