03
Sep

Filmklub

Tidspunkt
kl. 18:30 - 21:00
Sted
Grundtvigsvej 4, 8260 Viby J
Beskrivelse
Velkommen til en ny sæson med Viby Kirkes Filmklub. Første film i forløbet er Captain Fantastic fra 2015 instrueret af Matt Ross. Viggo Mortensen fylder rollen ud som Ben med stor overbevisning. Langt inde i en skov isoleret fra det omgivende samfund bor en hengiven og meget anderledes far med sine seks børn. Han har dedikeret sit liv til at sikre sine børns fremtid ved at træne dem selv både fysisk og intellektuelt. Da en tragedie rammer familien, er han nødt til at forlade det selvskabte paradis og drage ud i civilisationen. Her møder de en helt ny verden, hvor Bens idealer om faderskab og det gode liv bliver sat på prøve. Varighed: 114 min. Aftenen indledes med et kort oplæg om filmen, hvorefter vi ser filmen sammen. Efterfølgende er der tid til at diskutere filmen over et stykke smørrebrød, et glas vin og kaffe. Praktisk: Filmen vises i sognegårdens store sal. Aftenen varer fra kl. 18.30-21.30. Filmklubben er et samlet forløb, og man tilmelder sig alle tre film på én gang. Dog kan man betale per gang, enten kontant eller via Mobilepay til 220824. Pris per gang er 60 kr. Tilmelding til forløbet sker til kirketjener Mette Aaen på kirketjener@vibykirke.dk. Husk at tilmelding til det samlede forløb er nødvendig. Folder om sæsonens tre film kan hentes i sognegården eller på hjemmesiden.