06
Okt
Samtaleforum om emnet 'fantasi'
Tidspunkt
kl. 19:30 - 21:00Sted
Grundtvigsvej 4, 8260 Viby JBeskrivelse
Så mødes vi igen til samtaleforum – denne gang om emnet 'fantasi'. Fantasi forbinder vi måske især med drømme og det at forestille sig noget, der ikke findes. Men fantasien spiller også en vigtig rolle i vores måde at forstå os selv, hinanden og verden på. Hvad sker der, når vi bruger fantasien til at forestille os andre muligheder end dem, vi allerede kender? Kan fantasien hjælpe os til at se verden fra et andet menneskes perspektiv? Og hvilken rolle spiller fantasien for vores forestillinger om Gud, tro og det, der ligger ud over det, vi kan se og forstå? Aftenen begynder med et kort oplæg om fantasi, hvorefter der er mulighed for samtale, refleksion og debat med udgangspunkt i vores egne erfaringer og tanker. Samtaleforum er en åben gruppe, hvor vi sammen undersøger etiske og eksistentielle spørgsmål – uden krav om bestemte svar eller holdninger. Aftenen ledes af Johannes Nissen, tidligere lektor i teologi, og Esther Bros, tidligere lærer. Alle er velkomne – der er ingen tilmelding, og arrangementet er gratis. Kommende datoer for samtaleforum i denne sæson er: Tirsdag d. 24. november, hvor emnet er 'rødder'.