13
Maj
C.Y. Frostholm: Til den ven jeg aldrig har kendt
Tidspunkt
kl. 16:30Adresse
Eliaskirken,
Vesterbrogade 49,
1620 København V
Beskrivelse
C.Y. Frostholm udgav i 2023 den anmelderroste roman Til den ven jeg aldrig har kendt. Den er tilegnet den franske forfatter og fotograf Hervé Guibert. Frostholm mødte aldrig Guibert, der døde af aids i 1991, men værket er henvendt til ham som til en ven. I parallelle spor udforskes emner som venskab og kønsidentitet, det økologiske kollaps, invasive arter, kærlighed, ensomhed og livet med litteraturen samt fortællingen om den romerske kejser Hadrian og hans unge elsker Antinoos. Frostholm fortæller både om bogens temaer og læser op fra bogen. C.Y. Frostholm er forfatter og billedkunstner. Om Mening, tro & etik En række onsdage i Eliaskirken fra januar til juni og fra september til november kan du under titlen Mening, tro & etik opleve debattører, teologer, forfattere, politikere, historikere, kunstnere og almindelige mennesker med personlige historier folde sig ud om emner, der berører tro, etik og samfund. Vi indleder med en kort gudstjeneste kl. 16.30. Herefter er der kaffe og hyggeligt samvær. Kl. 17 begynder foredraget. Foråret 2026 handler om venskab I foråret 2026 folder Mening, tro & etik begrebet venskab ud i alle dets nuancer. Både de lyse sider, hvor venskab er et udtryk for fællesskab og kærlighed på tværs af tid, holdninger og geografisk afstand, men også skyggesiderne, når vi som mennesker opsluges af konflikter og magtkampe med venner eller plages af ensomhed i fraværet af venner. Vi glæder os til sammen at se på venskaber filosofisk, historisk, kulturelt, litterært, psykologisk og fra et kristent perspektiv.