25
Mar

Natascha Linn Felix: Lidt for gode venner? Om korruption

Tidspunkt
kl. 16:30
Adresse
Eliaskirken, Vesterbrogade 49, 1620 København V
Beskrivelse
Vennetjenester, pamperi, fryns. Danmark anses for et af de mindst korrupte lande i verden, men hvor går den etiske grænse for at pleje gode relationer, og hvornår er noget egentlig korruption?  Natascha Linn Felix fortæller om udfordringer med korruption i verden set fra et dansk perspektiv. Hvilken betydning har korruption for, hvordan samfund fungerer? Og bliver der mere eller mindre korruption i verden?  Linn Felix er bestyrelsesmedlem i Transparency International, Danmark. Om Mening, tro & etik En række onsdage i Eliaskirken fra januar til juni og fra september til november kan du under titlen Mening, tro & etik opleve debattører, teologer, forfattere, politikere, historikere, kunstnere og almindelige mennesker med personlige historier folde sig ud om emner, der berører tro, etik og samfund. Vi indleder med en kort gudstjeneste kl. 16.30. Herefter er der kaffe og hyggeligt samvær. Kl. 17 begynder foredraget. Foråret 2026 handler om venskab I foråret 2026 folder Mening, tro & etik begrebet venskab ud i alle dets nuancer. Både de lyse sider, hvor venskab er et udtryk for fællesskab og kærlighed på tværs af tid, holdninger og geografisk afstand, men også skyggesiderne, når vi som mennesker opsluges af konflikter og magtkampe med venner eller plages af ensomhed i fraværet af venner. Vi glæder os til sammen at se på venskaber filosofisk, historisk, kulturelt, litterært, psykologisk og fra et kristent perspektiv.