02
Nov

Allehelgen-musikgudstjeneste med efterfølgende fællesspisning

Tidspunkt
kl. 17:00
Præst
Lise Christina Rasmussen
Adresse
Mariakirken, Istedgade 20, 1650 København V
Beskrivelse
Allehelgen er dagen, hvor vi mindes vores døde – både dem, vi personligt har mistet, og alle dem, som har båret den kristne tro videre gennem tiderne. I Mariakirken markerer vi dagen med en musikgudstjeneste, hvor sorg, håb og lys væves sammen i ord, bøn og musik. Musikken og teksterne bygger bro mellem det nære og det evige, mellem mennesker og Gud – og også mellem mennesker indbyrdes. Vi ønsker med denne gudstjeneste at skabe et rum, hvor både dem på kanten og dem midt i kan være sammen om det, vi alle deler: sorg, savn, håb og længsel. Vi synger sange og salmer, vi alle kender som Om lidt bliver her stille og Du som har tændt millioner af stjerner. Koret Paradox synger udvalgte satser fra Gabriel Fauré’s Requiem akkompagneret af Niels Andersson på klaver, og præst Lise Rasmussen læser højt fra Bibelen, litteraturen og virkelighedens fortællinger. Alt dette danner rammen om en aften, hvor vi er fælles i eftertanke, trøst og skønhed. Der vil være mulighed for lystænding og stille refleksion. Fællesspisning med Fisken & Brødet Efter gudstjenesten byder Fisken & Brødet på varm suppe i menighedssalen. Fællesspisningen er åben for alle – et bord, hvor forskellige liv mødes, og hvor vi deler både måltid og nærvær. Medvirkende Præst Lise Rasmussen Koret Paradox, dirigent Julie Smed Jensen Organist Niels Andersson