09
Nov
En personlig orgelkoncert med Lars Bak
Tidspunkt
kl. 13:15Adresse
Apostelkirken,
Saxogade 13,
1662 København V
Beskrivelse
Apostelkirkens organist Lars Bak giver en mindre koncert på kirkens meget velklingende orgel. Det sker som en fejring af hans 40 år i folkekirken. Musikken er inspireret af Lars' egen historie, som han vil fortælle kort om undervejs. Samme søndag medvirker Vesterbro Gospelkor under Lars' direktion ved gudstjenesten kl. 10.30 i Apostelkirken. Koncerten er gratis. “Jeg tror på, at Helligånden kan være i musikken – både søndag formiddag og en hvilken som helst dag, når jeg sidder alene og øver ved orglet. En af de gange, jeg mærkede det allertydeligst, var til en koncert i Norge med gospelkoret, hvor jeg var pianist. Mine fingre kørte over tangenterne, men det var som om, det ikke var mig, der spillede længere. Hele kirken mærkede det – ikke det med fingrene, men kor og publikum fornemmede, at der skete noget fuldstændig ekstraordinært. Det er femten år siden, og koret taler stadig om den oplevelse. Det kræver meget at være i det rum. Ofte er jeg faktisk helt drænet for kræfter, inden jeg skal afsted, og må lige have en lille lur for at kunne være til stede. Men når jeg så står der og siger hej, så er energien der pludselig. Jeg ved ikke, hvor den kommer fra – men den er der, og så elsker jeg at være i det. Når det sker, giver jeg ekstremt meget af mig selv, ikke bare min faglighed, men mig selv som menneske. Og bagefter er jeg både megatræt og megahøj på samme tid. Det er, som om musikken løfter alt og giver mere, end jeg selv har givet. Det der kommer fra Gud.” Lars Bak, organist i Apostelkirken