22
Okt
Jens Skou Olsen: Musik som mellemmenneskelig kraft
Tidspunkt
kl. 16:30Adresse
Eliaskirken,
Vesterbrogade 49,
1620 København V
Beskrivelse
Musik har spillet en afgørende rolle for menneskeheden. Men hvad er det, som jazzmusik – og musik i det hele taget – kan? Hvordan rører den os, og hvad forløser den i os? Jens Skou Olsen belyser disse spørgsmål fra flere vinkler og fortæller, hvordan musikken kan åbne rummet mellem os og skabe transformative oplevelser. Jens Skou Olsen er jazzmusiker, docent på Rytmisk Musikkonservatorium og forsker i jazzmusik. Om Mening, tro & etik En række onsdage i Eliaskirken fra januar til maj og fra september til november kan du under titlen Mening, tro & etik opleve debattører, teologer, forfattere, politikere, historikere, kunstnere og almindelige mennesker med personlige historier folde sig ud om emner, der berører tro, etik og samfund. Vi indleder med en kort gudstjeneste kl. 16.30. Herefter er der kaffe og hyggeligt samvær. Kl. 17 begynder foredraget. Fællestema i efteråret er dialog Vi lever i en polariseret tid med tiltagende konflikter, katastrofer og krige, og man kan nemt føle sig magtesløs. Foredragsrækken Mening, tro & etik vil dette efterår stille skarpt på begrebet dialog, som vi vil undersøge historisk, politisk, kulturelt, psykologisk og kristeligt. Dialog som samtale – og det sidste redskab, vi har og må insistere på, inden konflikten bryder ud.