26
Mar
Nis Peter Nissen: Aldring og dens fortælling
Tidspunkt
kl. 16:00Adresse
Eliaskirken,
Vesterbrogade 49,
1620 København V
Beskrivelse
Forandring er tidens tand. Livets vilkår. En kendsgerning, vi ikke kommer uden om. Hvilke ord, vi vælger at bruge om de forandringer, og hvad de fortæller os om os selv og andre, er ikke ligegyldigt. Med udgangspunkt i erfaringer, blandt andet fra sin tid som direktør i Alzheimerforeningen, fortæller Nis Peter Nissen om det sprog, vi bruger, når vi skal forstå de forandringer, vi møder. Hvilke billeder skaber sproget om forandring? Hvilke spørgsmål opstår? Hvilke etiske dilemmaer følger, når vi giver forandring ordet? Nis Peter Nissen er forhenværende generalsekretær i Alzheimerforeningen. Om Mening, tro & etik En række onsdage i Eliaskirken fra januar til maj og fra september til november kan du under titlen Mening, tro & etik opleve debattører, teologer, forfattere, politikere, historikere, kunstnere og almindelige mennesker med personlige historier folde sig ud om emner, der berører tro, etik og samfund. Vi indleder med en kort gudstjeneste kl. 16. Herefter er der kaffe og hyggeligt samvær. Kl. 17 begynder foredraget. Ved William Salicath.