16
Jan

Meditation & stilhed

Tidspunkt
kl. 16:30
Adresse
Apostelkirken, Saxogade 13, 1662 København V
Beskrivelse
Gå på opdagelse i stilheden sammen med andre. Det kræver ingen forudsætninger at deltage, kun en nysgerrighed efter at udforske, hvad der dukker frem, når vi giver slip på ordene og travlheden.Du bliver guidet igennem to timers meditation, som vi indleder med afspænding af kroppen. Det foregår, mens vi sidder, går eller ligger på gulvet.Vi synger meditative sange, og vi beder uden ord, mens vi sidder rundt om alteret på stole. Bønnen i stilhed er inspireret af centrerende bøn, udviklet og beskrevet af benediktinermunken Thomas Keating. Vi giver hver gang en kort introduktion til denne form for meditation.Tankerne står som regel i kø, når vi forsøger at bevæge os ind i stilhed, men det er muligt at finde ind i en anden dimension bag ved tankerne og blive opmærksom på Guds nærvær. Nærværet er der egentlig hele tiden, men vi er nødt til at blive opmærksomme på det for at erfare det. Den opmærksomhed kommer ikke af sig selv - den skal fremelskes, og det vil vi gerne gøre sammen.Det foregår alt sammen i kirkerummet, som giver en smuk ramme om stilheden, og der er ikke mange lyde, selv om Apostelkirken ligger midt på Vesterbro.Under vejledning praktiserer du sammen med andre:at være opmærksomt til stede i nuet at være til stede i kroppen at give slip på tankerne, efterhånden som de dukker op at håndtere følelser, som presser sig på at søge kontakt med det indre menneske – dit hjerte, hvor Gud bor at dele erfaringer med glæder og vanskeligheder i din meditative praksis Teamet, som står for meditation, er: Hanne Carlsbæk, Inger Dahl, Eva Green Meinel og Thomas Frovin (præst i Apostelkirken)