20
Apr

Drop in-bryllup

Tidspunkt
kl. 14:00
Præst
Birgitte Kragh Engholm og Barbara Potapenko Jensen
Sted
Sct. Matthæus Kirke
Beskrivelse
Et romantisk kirkebryllup behøver ikke involvere en stor og dyr fest eller måneders planlægning. Til drop in-bryllup kan I komme forbi og blive gift i den smukke Sct. Matthæus Kirke uden at aftale tid inden. Alle par er velkommen! Mindst én af jer skal dog være medlem af folkekirken. Husk billedlegitimation og en fælles prøvelsesattest, der bestilles på Borgerservice.dk senest en uge før den store dag. Læs mere nedenfor. Vi glæder os til at fejre kærligheden med alle, som lægger vejen forbi! Sådan foregår drop in-bryllupI bliver viet på samme måde som til et traditionelt bryllup, “Så tilspørger jeg dig,” osv. Forskellen er, at præsten ikke holder en personlig tale for jer. Selve højtideligheden varer ca. ti minutter. Når I ankommer til kirken, afleverer I jeres prøvelsesattest og får en personlig samtale med en præst. Hvis der ikke er kø, bliver I gift med det samme. Til sidst følger orglet jer ud med en brusende bryllupsmarch, og kirken byder på et glas bobler for at fejre jeres ægteskab. I må gerne invitere venner og familie med, men I kan også komme alene. Kirken stiller gerne med vidner. Præster: Barbara Potapenko Jensen og Birgitte Kragh Engholm Prøvelsesattest og billedlegitimationFor at blive drop in-gift kræver det en fælles prøvelsesattest, som I bestiller på Borgerservice.dk ved at udfylde en ægteskabserklæring. Attesten beviser, at I ikke allerede er gift. Den skal bestilles senest en uge i forvejen. Ring evt. til Borgerservice, hvis I ikke når det i tide. Husk også at tage billedlegitimation med. Det kan fx være pas eller kørekort.