07
Apr

Gudstjeneste

Tidspunkt
kl. 11:00
Præst
Mette Gramstrup
Adresse
Kristkirken, Enghave Plads 18, 1670 København V
Beskrivelse
I tiden mellem påske og pinse læses der i begge tekstrækker fra Johannesevangeliet. Og det er “besværlige”tekster i den forstand, at det “bare” er tale tekster. Johannesevangeliet lader Jesus snakke, enten med Gud, som han titulerer Fader, eller med disciplene eller med sig selv. Det er tekster uden action:ingen helbredelser, ingen diskussioner, ingen mirakler. Denne søndag, 1.s efter påske er prædiketeksten taget fra en tilføjelse til Johannesevangeliet nemlig kapitel 21 vers 15-17. Den tilføjede slutning imødekommer en senere tids behov for et mere harmonisk forhold mellem Jesus og disciplene. I 13,36-38 forudsiger Jesus Peters tredobbelte fornægtelse af ham. Nu skal Peter rehabiliteres, og det sker i denne prædiketekst med 3 kærlighedserklæringer, der virker som modgift til de 3 fornægtelser. Således rehabiliteret indsættes Peter i sin rolle som kirkeleder. Det gøres med Johannesevangeliets brug af hyrde og får billeder. Det er interessant at se i dette tilføjede kapitel, at evangelierne er brugstekster, der må gen og omskrives for fortsat at virke efter hensigten. Salmer: 754 - 299 - 254 - 938 - 69v.5+6 - 25 Prædikant Mette Gramstrup