Menighedsrådsvalg

Menighedsrådsvalg

Orienterings- og opstillingsmøde tirsdag d. 13. september 2016

Information om menighedsrådsvalget 2016

Mød op til dit lokale orienterings- og opstillingsmøde d. 13. SEPTEMBER 2016 .

___________________________________

Thorstrup Sogn, Birgittegården, Rød stue,

6800, Varde, kl. 19.00

Antal rådsmedlemmer der skal vælges: 6

 

___________________________________

 

Menighedsrådet er din lokale kirkes ledelse.

Vi arbejder for at sikre de bedste rammer for en

levende og relevant folkekirke i dit sogn. Der er

valg til menighedsrådet – og det er din chance for

at få indflydelse på din kirke. Stil op som kandidat

– eller kom og vær med til at vælge et

nyt menighedsråd.

 

KOM TIL ORIENTERINGSMØDE

Alle menighedsråd indbyder til et offentligt

orienteringsmøde. Her orienterer menighedsrådet

om dets arbejde, kommende opgaver og reglerne

for menighedsrådsvalget.

 

BLIV KANDIDAT

Der afholdes et opstillingsmøde i forlængelse af orienteringsmødet.

Her kan der opstilles en eller flere kandidatlister

til valget. Det er altså typisk her, du skal møde op,

hvis du ønsker at få dit navn på en kandidatliste.

Opstillingsmødet er afgørende, fordi de opstillede

kandidater automatisk er valgt, hvis der kun

indleveres én liste

 

Alle folkekirkemedlemmer i sognet – og

sognebåndsløsere til sognet – der er fyldt 18 år,

kan som udgangspunkt opstille på en kandidatliste

til valget. Listen skal have opbakning fra mindst

fem stillere.

 

VÆLG DIT MENIGHEDSRÅD

I langt de fleste sogne er kandidatlisten fra

opstillingsmødet den eneste liste, der bliver

indleveret – og dermed er det på opstillingsmødet,

at du kan få indflydelse på, hvem der bliver valgt

til det næste menighedsråd.

Indleveres der flere lister, afholdes der valg i sognet

d. 8. november 2016.

 

OPSTILLINGEN I PRAKSIS

Der skal anvendes en obligatorisk formular til

kandidatlisterne. Den kan hentes på

www.menighedsraadsvalg2016.dk eller på

www.km.dk. Den udfyldte liste skal indleveres

senest d. 27. september 2016 kl. 19.00 til

Inga Frederiksen, Thorstrupvej 31, Sig.