21
Sep

Orgelindvielse I - organisten på storskærm

Tidspunkt
kl. 15:00
Adresse
Store Magleby Kirke, Kirkevej 2, 2791 Dragør
Beskrivelse
Orglet i Store Magleby Kirke har i foråret 2025 gennemgået en større renovering og udbygning og har fået et væld af nye musikalske udfoldelsesmuligheder til både gudstjenester og koncerter. Det fejres med en koncertrække i efteråret, hvor orglet vil være i centrum både som soloinstrument og i samspil med andre sangere og musikere. Ved denne første koncert fremfører kirkens organist Erik Kolind et spændende program med fransk musik fra fire århundreder, og ved alteret opstilles en storskærm, så publikum kan følge med både hænder og fødder, mens musikken spiller. Ved koncertens afslutning vil Erik Kolind improvisere over temaer, som publikum har budt ind med. Efter koncerten bydes på en forfriskning, og der bliver mulighed for at se orglet og stille spørgsmål. Ombygningen af kirkens orgel er finansieret af kirkens menighedsråd, men med udgangspunkt i en storslået økonomisk donation fra A.P. Møller Fonden, der også har givet økonomisk støtte til rækken af indvielseskoncerter. Fri entré