04
Okt

Fernisering i sognegården

Tidspunkt
kl. 12:00 - 15:00
Adresse
Sankt Johannes Kirke, Peter Sabroes Gade 20, 8000 Aarhus C
Beskrivelse
Efter søndagens gudstjeneste er der fernisering i Johannesgården med lidt godt til ganen. Kunstneren er Allan Andreasen, som bor her i lokalområdet. Allan Andreasen foretrækker spartel fremfor pensel, både i olie og akryl. Han fortæller om sin særlige spartelteknik: "med den lægger jeg små strøg på lærredet i flere lag, hvor jeg på nærmest pointillistisk vis opbygger billedets motiv, mens billedets farver kommer både som resultat af optisk farveblanding og den effekt, det giver, at spartelstrøgets ujævne tykkelse lader det underliggende lag skinne mere eller mindre gennem strøget. På den måde fremkommer der et maleri med et sitrende og vibrerende udtryk og lysende stærke farver."   Den fornødne ro i billederne, fortæller Allan Andreasen, skaber han med en enkelhed i komposition og motiv. Blandt kunstnerens yndlingsmotiver er rygvendte kvinder eller par i regn, hvor teknikken er god til at skildre det flimrende aftenlys med genskin og spejling af lyset. Andre malerier viser tilbage til hans engagement i musikken. Værkerne kan købes i forbindelse med udstillingen ved henvendelse til kunstneren: 28 72 71 56 / allan.andreasen@fritid.tdcadsl.dk   Sted: Sognegården Johannesgården, Skt. Johannes Allé 1, 8000 Aarhus C