01
Nov
De dødes Dag på Vestre Kirkegård
Tidspunkt
kl. 13:00 - 17:00Adresse
Sankt Johannes Kirke,
Peter Sabroes Gade 20,
8000 Aarhus C
Beskrivelse
Velkommen til De Dødes Dag 2025 på Vestre Kirkegård i Aarhus. De Dødes Dag er en fælles mindedag for alle, der har oplevet at miste. Dagen og de arrangementer, der kommer til at foregå, er henvendt til alle, som ønsker at mindes deres døde i meningsfulde og respektfulde omgivelser. Arrangementet er gratis og uden tilmelding. Alle er velkomne til at kigge forbi i løbet af dagen. Program: Dagen starter kl. 13.00 med en velkomst og åbning på udendørs Scene ved biskop Henrik Wigh-Poulsen og sognepræst August Overgaard Hansen. Resten af eftermiddagen byder på et væld af begivenheder og aktiviteter for både børn og voksne. Oplev spændende koncerter med bl.a. Kajsa Vala, Pia Tafdrup, Sara Grabow og Kern Westerberg. Deltag i gudstjenester og mindemesser, eller udforsk kirkegårdens symboler og formsprog på guidede ture. Der vil også være kreative værksteder og aktiviteter for børn, samt fællessang og oplæsninger, der skaber en stemningsfuld og eftertænksom atmosfære. Dagen er åben for alle, uanset om du har mistet nogen for nylig eller ej. Kom hele eftermiddagen eller blot noget af tiden og tag del i vores fælles mindedag, hvor vi giver sorgen rum, plads og sprog. Det er gratis at deltage i dagens program. Hele programmet: https://www.fkaa.dk/de-doedes-dag Programmet er sat i tryk og ligger i Skt. Johannes Kirke og i Johannesgården. For løbende informationer og særskilte begivenheder, følg facebooksiden De Dødes Dag eller på instagram @dedodesdag.