23
Apr
Litteratursalon om Cecilie Lind
Tidspunkt
kl. 19:00 - 22:00Adresse
Sankt Johannes Kirke,
Peter Sabroes Gade 20,
8000 Aarhus C
Beskrivelse
Kom til en aften, hvor litteraturen er i centrum. Denne gang tager vi Cecilie Linds roman "Bristefærdig" under kærlig behandling. Romanen handler om en kvinde i trediverne, der strejfer ensomt gennem tilværelsen med en hjemløs kærlighed. Hun har en affære med en mand og bliver gravid, men straks efter fødslen bliver barnet taget fra hende, under påskud af at hun har fået fjernet en tumor, og at hun lider af paranoide vrangforestillinger: hun tror, hun er blevet mor. Romanen tager en drejning, da hun en nat bryder ind på hospitalet og henter sin datter - men hvor længe kan mor og barn overleve der med en sandhed, som alle kalder løgn? Om Litteratursalon Hver mødegang præsenteres og diskuteres forskellig litteratur, som kan være til inspiration for deltagerne – man skal ikke have læst noget forud for mødet. Deltagerne er også velkomne til at medbringe, introducere eller anbefale en roman, et digt, en novelle, eller et forfatterskab, som har været betydningsfuldt i deltagerens liv. Alle kan være med.