1. Menuen for denne side
  2. Primært indhold
  3. Sekundært indhold
  4. Portalsider

Kirkebygningen

Bygningen

Den lille kirke, der ligger markant på en bakke i den nordvestlige ende af sognebyen, er herredets mindste

kirke med et skib på 26 kvm. Skibet er fra 1100-årene og er bygget af kampesten med kridtstenskvadre

omkring døre og vinduer, og de fem tilbygninger er fra 1400 og 1500-tallet. I skibets nordmur kan man

stadig se et tilmuret, romansk vindue og en dør, den såkaldte kvindedør.

På trods af sognets ringe størrelse har menigheden alligevel haft brug for mere plads, og omkring år 1400

blev skibet forlænget mod vest. Kirkebygmesteren er gået ind for genbrug, så den nedrevne vestgavls sten

er blevet brugt til fundamenter i forlængelsen, mens selve murene blev opført af tegl.

Kirken havde indtil da været dækket af det karakteristiske romanske træloft, men nu blev der slået tre

gotiske hvælv. Vi ved ikke, hvordan det oprindelige kor har set ud, for det blev revet ned omkring år 1500

for at give plads for et langhuskor med et sakristi på nordsiden. Også ved denne ombygning genanvendte

man kvadrene til fundamenter. Vesttårnet er fra nogenlunde samme periode og har et overhvælvet

underrum, der åbner sig ind mod skibet med en spidsbue.

Tårnbyggeriet har ikke været problemfrit, for vi kan se af kirkeregnskaberne, at sydmuren slog revner og

måtte repareres flere gange. I 1700-tallet byggede man så en aflastningsbue i tårnrummet med pudskonsol,

der hviler på to menneskehoveder. I dag er de lidt utydelige i konturerne. Udvendig er tårnet afsluttet med

to blændingsprydede gavle, og som det er karakteristisk for egnens kirker, er den østvendte mere elegant

end den vestlige.

Inventaret

Rorup kirke er trods udvidelserne i senmiddelalderen stadig en lille kirke med kun 70 siddepladser. Men det

lille rum har en egen charme, der understreges af inventaret, der trods forskellig oprindelse og alder

alligevel danner en harmonisk helhed.

Alterbordet stammer fra korudvidelsen omkring år 1500 og er dækket af et noget yngre alterbordspanel.

Da det blev restaureret i 1993, blev de oprindelige malerier afdækket, og de tre figurers sammensætning er

noget usædvanlig. Forsiden har tre rundbuede portalfelter, hvor den opstandne Kristus står i midten med

sejrsfanen. På hans ene side står apostlen Peter med nøglerne til himlen og på hans anden side Johannes,

afbildet med en kalk med giftslange. Farveholdningen på alterbordets forside blev retningsgivende for det

øvrige inventar, der blev restaureret ved samme lejlighed.

Altertavlen er fra tiden lige omkring år 1600 og er opbygget i højrenæssancens typiske arkitektoniske

klarhed. Tavlen er delt af tre søjler med arkantusblade og en vase, og de to rundbuede midt-portaler er

forsynede med malede skriftsteder. Trods den stramme opbygning gemmer et væld af livfulde detaljer, og

ser man på vingerne, så finder man foroven et ørnehoved, i midten et halvt løvehoved og årstidens frugt og

grønt i klaser. En nu forsvunden indskrift fortalte os, at tavlen er skænket af lensmanden Peder Basse og

Niels Bentsen, hvis sten ligger foran altret, og endelig Andreas Bentsen.