22
Okt
"Ole Lund Kirkegaard og den tid, han levede i" v/Uffe Høj
Tidspunkt
kl. 19:30Adresse
Ørum gamle Skole,
Kirkebuen 5,
Ørum,
8721 Daugård
Beskrivelse
I 1967 blev dansk børnelitteratur ramt af en bombe, da Ole Lund Kirkegaard udgav bogen »Lille Virgil«, der var fuld af spilopper og fantasi. Sådan havde ingen skrevet om børn før, og dansk børnelitteratur var forandret for altid. Senere kom bøger som »Otto er et næsehorn«, »Hodja fra Pjort«, »Gummi-
Tarzan« og »Orla Frøsnapper« – bøger, som alle er blevet klassikere. Alt det kan du høre mere om, når Uffe Høj (formand for Di Heslige Slønglers Klup, Skanderborg 2015-2025) holder foredrag om den store forfatter.
Ole Lund Kirkegaard var lærer i Oue, da han i 1967 udgav sin debutbog om Lille
Virgil, og det var børnene på Oue Skole, der inspirerede Kirkegaard til bøgernes
nysgerrige, opfindsomme drenge, der vender de voksnes regelrette verden på hovedet med deres humor og fantasi.
Uffe Høj fortæller om Kirkegaards opvækst i Skanderborg, om synet på barnet i
50’erne, om dansk børnelitteratur indtil 60’erne, om Kirkegaards inspiration fra
børnene i sin lærergerning, om nybruddet i dansk børnelitteratur i 1960’erne, om hans geniale forfatterskab og arven efter ham i dansk børnelitteratur. Der vil blive læst op fra udvalgte bøger. Foredraget vil blive krydret med en del fotos fra perioden, hvor Ole Lund Kirkegaard levede.