Kirkehuset
Haderup Kirkehus er et fællesrum som kan bruges til kirkelige møder og forsamlinger, samt lejes af enkeltpersoner til mindesammenkomster, familiefester og lignende f.eks. foredragsaftner, dagskurser, personaletemadage, hvor naturomgivelserne er fantastiske til formålet.
Haderup Kirkehus må ikke bruges til vilde ungdomsfester og lign.
Haderup Kirkehus ligger i et naturskønt område midt i Jens Jensens Anlæg ved siden af Haderup Museum og Haderup Campingplads, hvor der er fri benyttelse af legepladsen.
Der er en gåtur på ca. 200 meter fra Haderup Kirke og til byen generelt.
Kirkehuset ligger ugeneret og tæt på natursti til bl.a. Haderup FDF hus eller Feldborg skov.
Haderup Kirkehus er indrettet med 2 lokaler (lille lokale max. 20 pers. og stort max. 50 pers. dog plads til 80 når de er slået sammen) med udsigt over Jens Jensens Anlæg, 2 toiletter (handicapvenlige), køkken, sydvestvendt terrasse med borde og bænke. Og med rigtig gode parkeringsmuligheder.
Haderup Kirkehus har installeret teleslynge for hørehæmmede, der er adgang til trådløst internet, fast monteret projektor og lærred.
Der er Højskolesangbøger, Hjemlandstoner og klaveret står permanent i det store lokale.
Haderup Kirkehus har skiftende kunstudstillinger, og der er altid mulighed for at komme med forslag til kunstnere.
KIRKEHUSASSISTENT
Haderup Menighedsråd har en aftale med Malene Brødbæk som kirkehusassistent.
Kirkehuset fungerer som ”nøglehus”, så man selv medbringer, hvad der skal bruges, dog er man forpligtet på at benytte hjælpere fra den udleverede liste over køkken-/serveringshjælpere. Malene vejleder om behovet for hjælpere ift. antal gæster, anretning og servering.
Er du interesseret i at leje kirkehuset kan du kontakte:
Malene Brødbæk på tlf.: 2759 8353 eller e-mail: kirhusmal@gmail.com
Se desuden lejebetingelserne her:
Hvad koster det at leje Kirkehuset
Prisen for at leje Kirkehuset til andet end mindesammenkomster:
Hele huset 2.300,- kr. inkl. rengøring.
Kun den store sal 1.700,- kr. inkl. rengøring.
Kun den lille sal 1.000,- kr. inkl. rengøring.
Prisen for at leje Kirkehuset til mindesammenkomster:
Hele huset 1.600,- kr. inkl. rengøring.
Kun den store sal 1.100,- kr. inkl. rengøring.
Alle priser er med forbehold for fejl.
Se Kirkehuset