03
Aug

Højmesse (transmitteret af DR) v/ Eva-Maria Schwarz

Tidspunkt
kl. 10:00
Præst
Eva-Maria Schwarz
Adresse
Vor Frue Kirke, Nørregade 8, 1165 København K
Beskrivelse
Højmessen er den gudstjeneste, der fejres kl. 10 på søn- og helligdage. Ved en højmesse er der tekstlæsning, prædiken og nadver i en fast liturgisk opbygning vekslet med salmesang. Alt dette er indrammet af et præludium og et postludium ved organisten. Københavns Drengekor eller Vor Frue Kantori undersøtter salmesangen og synger typisk en motet efter prædikenen. Højmesserne i Vor Frue Kirke varer i forbindelse med DRs tv transmissioner omkring en time fra kl. 10.00 til 11.00; men de enkelte højmesser kan indeholde én eller flere dåb, således så højmessen indimellem først afrundes kl. 11.15.  DR transmitterer Københavns Domkirkes højmesser hen over sommeren kl. 10-11 (med dåb frem til 11.15)  I 2025 transmitteres Københavns Domkirkes højmesser hen over sommereren på DR1 og via dr.dk. Sommergudstjenesterne sendes i en periode, hvor DR tidligere har holdt sendepause fra tv-gudstjenesterne hen over sommeren. Efter en forsøgsordning i 2023 og 2024 har DR og Vor Frue Kirke besluttet at videreføre sommergudstjenesterne. Som noget nyt, så sker dette fra 2025 i et samarbejde med andre kirker, således så vi sammen kan transmittere højmesser hen over hele sommeren.   Vor Frue Kirke - Københavns Domkirkes højmesser transmitteres på DR1 og via dr.dk på følgende datoer: Søndag 25. maj, Søndag 1. juni, Søndag 8. juni, Søndag 6. juli, Søndag 13. juli. Søndag 20. juli, Søndag 27. juli og Søndag 3. august.   NB. Der vil i forbindelse med tv-transmissionerne fra kirken blive taget hensyn til, at der ikke tages nærbilleder af menigheden.