03
Apr

Sogneeftermiddag

Tidspunkt
kl. 14:30
Adresse
Vor Frelsers Kirke, Kirkegade 24, 6700 Esbjerg
Beskrivelse
Markus Floris Christensen taler ud fra sin bog ’Angstens Gave’  Angst er et komplekst fænomen i menneskers liv, der er blevet fortolket på mange måder gennem historien. I dag opfattes angst ofte som noget sygeligt, når den melder sig uden at der er reel fare på færde. Derudover anslår psykiatriske studier, at angst udgør ét af de mest dominerende ”mentale sundhedsproblemer” på globalt plan. I dette foredrag vil jeg forsøge at vise, hvordan angst kan forstås som et menneskeligt grundvilkår fremfor en mental sygdom. Det vil jeg gøre ved at give eksempler fra litteraturen og filosofien. Når vi går til litteraturen og filosofien, får vi nogle andre svar på, hvad angst er, og hvordan angst skal forstås, end vi gør, når vi spørger en læge. Det er litteraturens og filosofiens indsigter, jeg gerne vil bringe frem i lyset. Jeg ønsker med andre ord at fremsætte et humanistisk alternativ til psykiatriens statiske udlægning af angst som en medicinsk hjernelidelse. Heroverfor ønsker jeg at re-aktualisere angst som en dynamisk grundfølelse i det menneskelige liv, der danner grundlag for fantasidannelse, kunstnerisk skabelse og selvindsigt. Vi er vant til at forbinde angst med tab. Angst for at tabe kontrollen, angst for at tabe ansigt, angst for at dø. Vi overser, at angsten giver. Angst giver anledning til sjælelig forvandling og kalder til ydre og indre kamp. Det kan litteraturen bidrage til at gøre os klogere på.