1. Menuen for denne side
  2. Primært indhold
  3. Sekundært indhold
  4. Portalsider

Kalender

09
Jun
Orienteringsmøde om menighedsrådsvalg 2020 i Voldum Kirkehus
Tidspunkt: kl. 19:00
Adresse: Voldum Kirkehus
Beskrivelse:
ORIENTERINGSMØDET ER FLYTTET FRA TIRSDAG DEN 12. MAJ 2020 TIL TIRSDAG DEN 9. JUNI 2020. Der skal i august 2020 afholdes menighedsrådsvalg for de kommende fire år. Den 1. januar 2020 træder en ny valgform til menighedsråd i kraft. Den nye valgform indebærer, at alle menighedsråd vælges på et møde en valgforsamling tirsdag den 15. september 2020. Menighedsrådet afholder i den forbindelse orienteringsmøde om menighedsrådsvalg tirsdag den 12. maj kl. 19.00 i Voldum Kirkehus. Her vil vi fortælle om den nye valgprocedure, om arbejdet i menighedsrådet de sidste fire år og om menighedsrådets planer for det kommende år, herunder orientering om den indvendige renovering af Voldum Kirke. Menighedsrådet består af syv personer, tre fra Rud Sogn og fire fra Voldum Sogn samt sognepræsten. Derudover vælges der suppleanter fra de to sogne, som deltager i menighedsrådsmøderne. Men uanset om man er fra det ene eller det andet sogn, så er vi ét samlet menighedsråd, som vi har været det siden 2004. Det er spændende og til tider udfordrende at være medlem af menighedsrådet. Som menighedsrådsmedlem er der mange forskellige opgaver at løse: Vi er arbejdsgiver for gravere, organist og kirkesanger vi har indflydelse på og medansvar for driften af vores to kirker, Voldum Kirkehus og præstebolig og sidst, men ikke mindst, ansvar for udviklingen af kirkelivet i vores sogne.  Nogle af menighedsrådets medlemmer har valgt at udtræde ved det kommende valg, så vi har brug for nye kræfter. Alle er velkomne til orienteringsmødet - ingen bliver valgt til menighedsrådet, blot fordi man deltager i mødet. Har du spørgsmål om arbejdet i menighedsrådet inden orienteringsmødet, er du meget velkommen til at kontakte undertegnede på 40 62 93 87 for yderligere oplysninger. På menighedsrådets vegne Gert Torstensson, formand
TILBAGE