27
Sep

Kirkehøjskole, Hadsten Højskole

Tidspunkt
kl. 08:00 - 15:00
Sted
Hadsten Højskole
Beskrivelse
Kirkehøjskole på Hadsten Højskole 27. – 28. september 2025 ”Store danske teologer” Det glæder os, at vi hermed kan indbyde alle der måtte være interesseret i at deltage i Kirkehøjskole på Hadsten Højskole, og vi håber, at folk fra hele Favrskov har lyst til at være med. Du vil i løbet af denne weekend blive inviteret ind i de store danske teologers verden og få mulighed for at gå på opdagelse i Danmarks teologiske arv samt få indblik i nogle af landets største og mest betydningsfulde teologer, der præger såvel kirken som nationen. Vi skal høre om N.F.S. Grundtvigs visionære teologi og tanker om frihed, ånd og fællesskab, Søren Kierkegaards berømte eksistentielle refleksioner og filosofi, K. E. Løgstrups betragtninger om tilværelsens betydning, Johannes Sløks originale refleksioner om menneskets eksistens samt Anna Marie Aagaards tankevækkende befrielsesteologi og tanker om at have mod til at tro. Det kræver ingen forudsætninger at være med; blot en lyst til at blive lidt klogere på emnet. Program: Lørdag 27. september  08.30 Ankomst og morgenkaffe 09.00 Velkomst, morgensang og program for dagene 09.15 Ingrid Ank, leder af Grundtvig-Akademiet - oplæg om Grundtvig 11.00 Pause (med frugt og kaffe) 11.15 Ole Morsing, lektor emeritus i idéhistorie, Aarhus Universitet - oplæg om Kierkegaard 13.00 Frokost 13.45 Bjørn Rabjerg, ph.dk og højskolelærer i filosofi, Hadsten Højskole - oplæg om K.E. Løgstrup  15.30 Afrunding af dagen og kaffe/kage Søndag den 28. september 08.00 Ankomst og morgenkaffe 08.30 Morgenandagt ved sognepræst Lise Thorbøll Melchiorsen 09.00 Mikael Brorson, phd-studerende i teologi, Aarhus Universitet - oplæg om Johannes Sløk  10.45 Pause 11.00 Else Marie Wiberg Pedersen, lektor emeritus i systematisk teologi, Aarhus Universitet - oplæg om Anna Marie Aagaard 12.45 Afrunding af weekenden og frokost Praktiske forhold: For deltagelse i hele weekendens program betales kr. 300,00 ved tilmelding på hadstenstorpastorat.dk/tilmelding eller ved at tilmelde sig på kirkekontoret i Hadsten, Kirkevej 5. Tilmelding skal ske senest fredag den 29. august 2025. Kirkehøjskolen arrangeres i et samarbejde mellem Hadsten Storpastorat, Hadsten Højskole og støttes med midler fra Favrskov Provsti. Kirkehøjskolen afvikles i Foredragssalen, Hadsten Højskole, Østergade 49, 8370 Hadsten. Morgenmad og frokost serveres i spisesalen. Initiativtagere: Koordinationsudvalget Hadsten Storpastorat v/ Lise Thorbøll Melchiorsen, Sognepræst Frank Iversen, Formand Vissing Menighedsråd