05
Mar

Eftermiddagsmøde med Johs. Nørregaard Frandsen

Tidspunkt
kl. 14:30
Adresse
Virum Kirke, Kirkebakken 10, 2830 Virum
Beskrivelse
Den moderne H.C. Andersen H.C. Andersens kunst rummer en utrolig fortællekraft, og han brød ustandseligt med sin samtids krav til genrer og former. Foredraget vil handle om, hvordan hans geni som kunstner især hviler på fire udgangspunkter: Han er forankret i kristendom, naturvidenskab og folketro, og endelig danner hans egen livsrejse baggrund. Hans eventyr og historier brænder sig ind i livet og er stadig lige så moderne, som da han skrev dem. I sin samtid registrerede Andersen, hvordan dampmaskinen og telegrafen ændrede verden, ligesom han så et nyt Europa blive formet. Han så brud og var selv en mønsterbryder. Hans eventyr rummer humor, fantasi, livslyst, skygger og uhygge. Johs. Nørregaard Frandsen er professor emeritus i Litteratur- og Kulturvidenskab ved Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber, SDU, og tidligere leder af SDU’s H.C. Andersen Center. Han har skrevet flere bøger og har modtaget en række priser som fx Dansk Forfatterforenings H.C. Andersen Legat, en kinesisk ærespris i H.C. Andersens navn, H.C. Andersen Festivals Hæderspris, Jeppe Aakjær Prisen samt Syddansk Universitets Formidlingspris. Det er gratis at deltage i eftermiddagsmøderne, men man skal tilmelde sig på hjemmesiden eller på kirkekontoret.  Kaffe, te og kage koster 20 kr. og kan betales med MobilePay eller kontanter på dagen. Pengene går til menighedsplejen.  OBS: dørene åbner kl. 14.00 til eftermiddagsmøderne.