12
Maj
Højskoleeftermiddag - Sognepræst Gitte Elisabeth Hansen
Tidspunkt
kl. 14:30 - 16:30Sted
SognegårdenBeskrivelse
I kuplen i det sydvestlige hjørne af Viborg Domkirke sidder en lille engel. Forskrækket skjuler den ansigtet bag sin vinge, mens et enkelt øje titter frem og ser syndefaldet udspille sig. Englen er Skovgaards egen opfindelse – den findes ikke i Bibelen – men som mange af hans engle spejler de menneskelige følelser. Skovgaards engle er blevet ikoniske. Det er markant, hvor meget plads de får i domkirken, hvor de fungerer som fortælleforstærkere i hele hans bibelske billedunivers – som en slags “fremkaldervæske” på freskoerne. Det er også engle, der siden 1911 har båret det elektriske lys i kirkerummet, ligesom engle pryder den vestlige gavl med den berømte glasmosaik To engle der synger. I dette billedforedrag fortæller sognepræst Gitte Elisabeth Hansen om Skovgaards engle – hvordan de kan være både trøstende, dømmende, glædesfyldte og medkæmpende. Og vi skal høre, hvorfor nogle af deres vinger er stækkede, og alligevel stråler af livskraft. Køb din billet her