09
Apr
Studiekreds - C.S. Lewis "Fælles kristendom"
Tidspunkt
kl. 19:00 - 21:00Adresse
Viborg Domkirke,
Sct. Mogens Gade 4,
8800 Viborg
Beskrivelse
Under 2. verdenskrig blev Oxford-professor Clive Stable Lewis opfordret til at lave en serie radioprogrammer om kristendom for lægfolk. Det blev en dundrende succes, og i 1952 blev manuskripterne udgivet i bogen Mere Christianity (dansk titel: Fælles kristendom). Bogen hører i dag til en af de mest populære fremstillinger af, hvad kristendom egentlig er. Lewis’ brug af billeder og logiske eksempler gør på uforlignelig vis den kristne tro forståelig og ikke mindst vedkommende. Alle som har lyst til at læse bogen Fælles kristendom og dele oplevelsen med andre, kan nu melde sig til en studiekreds, hvor Lewis’ forståelse af kristendommen vil være i centrum. Møderne finder sted i sognegården lige over for Domkirken kl. 19-21: Onsdag den 19. februar: Introduktion til Lewis’ forfatterskab + Bog I Onsdag den 19. marts: Bog II + III Onsdag den 9. april: Bog IV Fælles kristendom kan lånes på Viborg Bibliotek, hvor den er bestil hjem i begrænset antal i en såkaldt ”Læseklubpose” særligt til vores studiekreds. Hvis man selv gerne vil eje bogen, kan den købes fx gennem forlaget ProRex til 249,- Tilmelding: Sognepræst Kåre Egholm Pedersen på kep@km.dk eller mobil 50744437.