26
Nov
Litteraturkreds
Tidspunkt
kl. 19:30 - 21:30Sted
Egeskov præstegårdBeskrivelse
Isabel Allende. Kærlighed og mørke Den unge journalist Irene Beltran og fotografen Franeisco Real føres sammen, da de skal lave en reportage om en bondepige ved navn Evangelina. Der går rygter om, at Evangelina kan udvikle mirakler, og de to skal undersøge om det er rigtigt. Det er meningen, at de så skal vende tilbage til arbejdsgiveren med en historie og nogle billeder. Deres møde med Evangelina bliver dog afbrudt da militæret dukker op, så Irene og Franciesco må forlade stedet. Da de senere vender tilbage for at følge op på historien er Evangelina forsvundet sporløst, og ingen ved tilsyneladende hvor hun er henne. Irene og Francisco beslutter at undersøge hvad der er sket med Evangelina, men det bliver både farligt og besværligt, for Pinochet-styret giver dem problemer af forskellig art. Mens Irene og Franciesco arbejder sammen, forelsker de sig i hinanden, og Irene, der ikke hidtil har set skyggen af besværligheder i sit liv, opdager nu, hvilke grusomheder diktaturet afstedkommer. 5 gange om året mødes litteraturkredsen for at tale om de bøger, vi har valgt til den forestående sæson. Vi får en livlig debat om bøgerne og afslutter med kaffe, the, kage og "hyggesnak". Litteraturkredsen er altid åben for nye deltagere. Har du lyst til at deltage, er du meget velkommen til blot at møde op. Har du spørgsmål kontakt da gerne Per Krogh tlf.: 31 62 78 50. Bøgerne låner vi samlet fra Fredericia bibliotek. Du kan sagtens hoppe ind midt i sæsonen og også bare deltage ved de bøger, der interesserer dig mest. For den kommende sæson, der starter d. 24. september, er der valgt følgende bøger: 24. septemberTre dage i april af Jesper Bugge Kold og Mich Vraa 29. oktober Sange om stilhed og hjem af Anne Lise Marstrand 26. november Kærlighed og mørke af Isabel Allende 28. januarDødsenglen af Sara Blædel 26. februarFilmaften 18. martsUde for uden af Niels Krause-Kjær