29
Okt

Foredrag ved Søren Holst: Hvad rager Bibelen mig?

Tidspunkt
kl. 19:00
Adresse
Vedbæk Kirke, Enrumvej 30, 2950 Vedbæk
Beskrivelse
HVAD RAGER BIBELEN MIG?  FOREDRAG VED SØREN HOLST.  Søren Holst er cand.theol, ph.d. og har i mange år virket som lektor og forsker ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet. Aktuelt bidrager han til arbejdet med den nye bibel-oversættelse, er forfatter til adskillige teologiske bøger, foredragsholder og kursusleder ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter. Desuden er han hjælpepræst ved Hellig Kors Kirke på Nørrebro.  Hvad skal mennesker i det 21. århundrede bruge Bibelen til? Hver søndag står flere end tusinde danske præster og læser højt af Bibelen, og i skolen og til konfirmandundervisningen skal man lære om fortællingerne i den. Men hvorfor egentlig? Historierne er 2000 år gamle, nogle af dem er sandsynligvis løgn – og er der ikke noget med, at Det Gamle Testamente mest handler om krig, sex og blodhævn? Hvorfor er der alligevel noget at komme efter?  Søren Holst genfortæller Bibelen på 20-25 minutter og forklarer, hvorfor de gamle tekster er gode at forstå sit eget liv ud fra.  Fri entré og ingen tilmelding.  Vel mødt!