24
Sep

Thea Adolf Jensen koncert Sange fra Hjertet

Tidspunkt
kl. 14:00 - 15:30
Adresse
Tyrstrup Kirke, Haderslevvej 7, 6070 Christiansfeld
Beskrivelse
Thea Adolf Jensen synger Sange fra Hjertet kl.14.00 - 15.30 i  Tyrstrup kirke  Entré kr.75,- Sange i Hjertet – Koncert med cyklende sanger Thea Adolph Jensen  I koncerten vil jeg fortolke et udpluk af sange, som har rørt mig med deres tekster og melodier, og som jeg gerne vil dele med jer. Det vil primært være danske sange med temaer som kærlighed, savn, glæde, eftertænksomhed, tro og håb – bundet sammen af små fortællinger og refleksioner. Du vil blandt andet høre sange som: “Fald min engel” (TV-2), “Så tag mit hjerte” (Tove Ditlevsen), “Har døden taget noget fra dig, så giv det tilbage” (Janne Mark), “Musens sang” (Mød mig på Cassiopeia), "Lascia Chio Pianga" (Fra operaen Rinaldo) og “Solen er så rød, mor” Gennem koncerten vil jeg også fortælle om min rejse som cyklende sanger.  Lidt om Thea Adolph: Jeg er 25 år og opvokset i landsbyen Ødis syd for Kolding. Jeg har studeret klassisk sang på MGK-Syd (2020–2023). Det seneste år har jeg boet i København, hvor jeg har studeret folke- og musicalsang, optrådt på Musicalteatret og arbejdet som syngende tjener i Teaterkælderen under Det Ny Teater. I foråret 2023 modtog jeg Den Fynske Operas Talentpris. Jeg har også været solist ved Fredericia Byorkesters forårskoncert "The Sound of Musical", dirigeret af Anne Cathrine Kielland Lund. Tidligere har jeg gået på Teaterhøjskolen i Ryslinge, hvor jeg lærte om scenekunst og det at fortælle historier med både krop og stemme.