27
Apr
KONCERT Aarhus U
Tidspunkt
kl. 19:30 - 21:00Adresse
Tyrstrup Kirke,
Haderslevvej 7,
6070 Christiansfeld
Beskrivelse
Søndag den 27. april kl.19.30 ENTRE kr.75,- Aarhus U består af 40 dygtige korsangere i alderen 15 – 26 år fra det aarhusianske kormiljø. Grundidéen bag Aarhus U er at samle de dygtigste unge herrer og damer fra hhv. Skt. Clemens Drengekor, Clemens Knejterne, Aarhus Pigekor og EVE (Egå Vokalensemble) for dermed at skabe et eliteungdomskor i Aarhus. Siden oktober 2017 ledes koret af Jonas Rasmussen, som overtog dirigentpinden fra korets stiftere, domkantor Carsten Seyer-Hansen og Birgitte Næslund Madsen. Jonas er uddannet kordirigent fra Kungliga Musikhögskolan i Stockholm og University of Cambridge i England og har bred erfaring som dirigent for både professionelle kor såvel som amatørkor på højt niveau i ind- og udland. Aarhus U er kendetegnet ved at synge lige dele klassisk og rytmisk musik. Det gør at korets koncerter altid er varierede, og at der findes noget for enhver smag. Koret synger langt det meste repertoire udenad og har altid fokus på at give publikum en oplevelse ud over det sædvanlige. Senest har koret til European Choir Games 2023 vundet fire guldmedaljer - to i sakral og to i pop/jazz. Desuden var Aarhus U det højest scorende kor i hele konkurrencen.