07
Dec

»SYNG JULEN IND!«: NISSEPARADE FOR ALLE ALDRE PÅ SØNDAG – Optog med hornorkester begynder i Tversted Kirke og ender med varm kakao og norske klejner på Mariebo

Tidspunkt
kl. 14:00
Præst
Johan Hermann Rump
Adresse
Tversted Kirke, Skagensvej 59, 9881 Bindslev
Beskrivelse
Efter kort opvarmning i Kirken d. 7. dec. (med herlige toner fra organist & sanger) går unge som gamle i samlet procession (med eller uden nissehue) til Mariebo for at skabe liv og glæde med julesang og løjer blandt byens ældste (ja, om 10 år eller mere er det måske DIG, der sidder på plejehjem!) Søndagens bibelfortælling handler om: at være parat (til Jul / til at blive gammel / til at komme i Himlen?) – bla. med besked om at »gå hellere hen til købmanden og køb selv« (Matth. 25,1-13)… Men den lokale købmand SPAR er så flink at levere alle vores godter til Mariebo, ligesom Tversteds Skolekøkken bager de lækreste nadver-brød, der skal dyppes dybt i Restaurant Tannishus' righoldige alter-vin (med og uden alkohol), så alle i løftet stemning (»in spiritus sancti«!) og uden sult kan gå de 400 meters parade ud i vinterkulden på Tannisbugtvej med KFUM Brassband Ja, de gratis glæder kan varme mange hjerter – ikke mindst i juletiden – så denne lille Advent-fest for alle kan ikke blive andet end en omgang god gammeldags sjov