03
Aug
FOLKE-FEST: FUNKY FORKYNDELSE 2025
Tidspunkt
kl. 19:00Præst
Johan Hermann Rump
Sted
Tversted BådhusBeskrivelse
»En aften i Folkeklubben«? – I al fald: Folk Rock i Folk(e)kirken! Så kom til sing-along & ping-pong (også kaldet: fælles-sang & dialog-prædiken). Ja, klap med og vrik med hofterne, når den (ikke) altid morsomme standup-præst og den altid swingende organist Niels Ole Sørensen med sit himmelske husorkester – sangerinde Freja Gru, sanger/guitarist John Olsen, bassist Mads Dalum og trommeslager Klaus Menzer – spiller op til gadefest med folkekære rock-hits fra slut 60’erne og start 70’erne (bla. danske John Mogensen og Daimi plus amerikanske Johnny Cash/Nash og The Monkees). De tankevækkende sange knyttes sammen med Jesus’ aktuelle fortælling om: den lille mand, der for at blive en stor kanon, gik imod folket (Lukasevangeliet 19,1-10). Få gratis altervin fra Tannishus og nadverbrød fra Tversted Skolekøkken – plus nådegaver fra Gud! Bagefter inviteres du til Tversted Bjærgelaugs hyggelige samvær med billig kaffe & kage. Der er udendørs bænke til de fleste (så medbring evt. egen klapstol). Ved mere regn end paraplyen kan klare på en sommeraften, rykker vi (måske) ind i Bådhuset (for vi kan ikke være festpladsens vanlige 130 deltagere derinde). Kære sommergæster og helårsbeboere: Vi ses søndag den 3. aug. kl. 19:00-20:30 på Tannisbugtvej 129 (mellem Det Blå Ishus og nedkørslen til Tversted Strand)! Glædelige gensynshilsener fra Tversted og Uggerby Menighedsråd