19
Nov

De Kriminelle Dyr - Et fortælle-foredrag ved Ragnhild Clod Pedersen

Tidspunkt
kl. 19:00
Adresse
Tveje Merløse Kirke, Tveje-Merløse 22, 4300 Holbæk
Beskrivelse
Rotter, mus og mosegrise terroriserede markerne ved landsbyen Als og gnaskede løs af afgrøderne. Folk var fortvivlede. Nu var dyrene blevet indkaldt for retten. Om otte dage, altså den 19. august, 1711, skulle de møde op ved bystævnet, høre anklagen og forsvare sig. Derefter ville dommen blive givet. Inspirationen kom fra Midteuropa, hvor der i årene 1250-1700 jævnligt blev ført retssager mod dyr. Grise blev anklaget for mord og hængt i galger. Skadedyr fik en forsvarsadvokat og blev truet med bandlysning – altså at blive smidt ud af kirken. I Danmark kunne man indkalde dyrene ved at læse stævningen højt fra gårde eller lægge små papirer med den ned i rottehullerne. I dette fortælle-foredrag dykker vi ned i logikken bag retssagerne. For at forstå dem må man sætte sig ind i en anden tids juridiske logik, teologiske verdensbillede og ideer om menneskets plads i naturen. Hvad er et fortælle-foredrag? Solid historisk viden krydres med fængende fortællekunst! Ragnhild Clod Pedersen er uddannet historiker og optræder som historiefortæller. I foredraget kombinerer hun sin historiske viden med fortællinger dannet på baggrund af kildematerialet. Det er kl. 19 i Kirkeladen, Gl. Ringstedvej 65, 4300 Holbæk. Vi glæder os til at se jer til et morsomt og indlevende foredrag.