29
Aug

Familiekirke - Templet ryddes

Tidspunkt
kl. 17:00
Præst
Kim Sørensen
Adresse
Tveje Merløse Kirke, Tveje-Merløse 22, 4300 Holbæk
Beskrivelse
Templet ryddes  Må man egentlig godt blive vred? Og hvad gør man, hvis vreden har taget over?  Til denne Familiekirke oplever vi den dramatiske fortælling om, hvordan Jesus en dag blev vred, væltede borde og kastede med ting i templet i Jerusalem.  Vi oplever, hvad der sker, når vreden tager over, men også hvad der hænder efterfølgende når roen opstår. Når vi igen kan trække vejret og se klart. Herefter skal vi genopbygge det, som gik i stykker.  Efter gudstjenesten vil der blive serveret dejlig mad til hele familien og Kreaværkstedet åbner, hvor børnene kan lave glimmerglas, klemmebolde og pausekort – små redskaber, man kan tage med hjem og bruge, når følelserne bliver store.  Hvad er Familiekirke?  Den sidste fredag i de fleste måneder holder vi Familiekirke i Kirkeladen fra kl. 17-19. Vi starter med en kort, sjov, børnevenlig gudstjeneste efterfulgt af dejlig aftensmad og slutter af med at boltre os i kreative aktiviteter og spændende materialer. Det er gratis at være med, men af hensyn til madlavningen og indkøb af materialer, er det rart for os med tilmeldinger - skulle det smutte med tilmeldingen, er du alligevel velkommen - vi laver altid ekstra :-)