16
Sep

Café eftermiddage i Sognehuset Kirkely

Tidspunkt
kl. 15:00 - 17:00
Sted
Sognehuset Kirkely, Tved Kirkevej 3 D, 5700 Svendborg
Beskrivelse
Café eftermiddage – nyt fællesskab i Tved Sogn Café eftermiddage er tænkt som hyggelige timer over en kop kaffe og et stykke kage. Samtidig bliver det et rum, hvor man kan byde ind med fortællinger, spil, sange eller små foredrag – alt det, der skaber nærvær og fællesskab. Sognehuset Kirkely, Tved Kirkevej 3D, 5700 Svendborg fra Kl. 15.00–17.00 Arrangementet er gratis, og der er ikke behov for tilmelding. Foredrag med Lars Dreyer den 16. september:  Hemmelig kommunikation, dissidenter og livsfarlige missioner under Den Kolde Krig.  Lars Dreyer fortæller om sit arbejde for NTS – en skjult organisation, der arbejdede imod Sovjetstyret.  En personlig beretning om mod, idealisme og risiko.   Hvordan foregik hemmelig kommunikation før internet, SMS og krypterede beskeder?-, den gang måtte enten bruge brevduer eller levende mennesker til at varetage kommunikationen og til at løse opgaverne.  I dette foredrag fortæller Lars Dreyer om sit arbejde for NTS – Narodno Trudovoj Soyuz, en hemmelig russisk antikommunistisk organisation, der under Den Kolde Krig arbejdede imod Sovjetstyret. Om foredraget NTS blev grundlagt i 1930 for at bekæmpe det kommunistiske styre i Sovjetunionen. Organisationen var især aktiv under Den Kolde Krig og blev støttet økonomisk af CIA. Arbejdet foregik i hemmelighed og kunne indebære stor personlig risiko. En personlig beretning Lars Dreyer arbejdede for NTS i tre år. Opgaverne omfattede blandt andet at bringe breve ind og ud af Sovjetunionen, skabe kontakt til russiske dissidenter, forfattere og videnskabsmænd samt hjælpe mennesker og materiale ud til Vesten. Moskva 1963-1964 I foredraget fortæller Lars Dreyer blandt andet om en rejse til Moskva i vinteren 1963-1964, hvor han besøgte forfatteren Valery Tarsis og videnskabsmanden Esenin Volpin. Det blev en kold, farlig og uhyggeligt spændende oplevelse midt i Den Kolde Krigs skygge.   Vi glæder os til at byde jer velkommen og håber, at Café eftermiddage vil blive et nyt, varmt mødested i sognet.