21
Jan

Foredrag i Tved Kirke - Sorgens mange ansigter

Tidspunkt
kl. 19:00 - 20:30
Adresse
Tved Kirke, Tved Kirkevej 1B, 5700 Svendborg
Beskrivelse
Onsdag den 21. januar kl. 19.00, inviterer Tved Kirke til foredrag med Sorgens mange ansigter - af sorgvejleder og bededame Sanne Egebjerg. Kan man forberede sig på at være i sorg? Det er et livsvilkår at når vi fødes, ved vi også vi skal herfra. Og at vi også kommer til at miste nogle tæt på os. Alligevel er sorgen stadig et stort tabu i Danmark som vi helst ikke taler om. Vi mangler sproget og viden omkring hvordan håndterer sorgen og om hvordan man omgås mennesker der er i sorg. Sanne der tidligere har arbejdet med kræftsyge og terminale mennesker, er også sorggruppeleder ved Kræftens bekæmpelse. Hun fortæller om sorgens mange ansigter, om de reaktioner og processer, vi som mennesker kan opleve, når vi mister én vi har kær. I oplægget fortæller hun om sit arbejde som bededame og om ventesorgen, som mange pårørende til demente, parkinsonramte, syge og døende, bliver ramt af. Hvordan man kan navigere i sorg og sygdom, samtidig med man skal passe på sig selv. Hvordan man kan tale med den døende om de svære ting, man skal tage stilling til, inden et dødsfald. Det vil undervejs være muligt at stille spørgsmål. Vel mødt.