Prædikener

Tredje Søndag Efter Helligtrekonger 2023 ved Peder Kjærsgaard Roulund

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Da Jesus var kommet ned fra bjerget, fulgte store folkeskarer ham. Og se, en spedalsk kom og kastede sig ned for ham og sagde: »Herre, hvis du vil, kan du gøre mig ren.« Jesus rakte hånden ud, rørte ved ham og sagde: »Jeg vil, bliv ren!« Og straks blev han renset for sin spedalskhed. Men Jesus sagde til ham: »Se til, at du ikke siger det til nogen; men gå hen og bliv undersøgt af præsten, og bring den offergave, Moses har fastsat, som et vidnesbyrd for dem.«

Da Jesus gik ind i Kapernaum, kom en officer hen og bad ham: »Herre, min tjener ligger lammet derhjemme og lider forfærdeligt.« Han sagde til ham: »Jeg vil komme og helbrede ham.« Men officeren sagde: »Herre, jeg er for ringe til, at du går ind under mit tag. Men sig blot et ord, så vil min tjener blive helbredt. Jeg er jo selv en mand under kommando og har soldater under mig. Siger jeg til én: Gå! så går han, og til en anden: Kom! så kommer han, og til min tjener: Gør det og det! så gør han det.« Da Jesus hørte det, undrede han sig og sagde til dem, der fulgte ham: »Sandelig siger jeg jer: Så stor en tro har jeg ikke fundet hos nogen i Israel. Jeg siger jer: Mange skal komme fra øst og vest og sidde til bords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriget, men Rigets egne børn skal kastes ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren.« Men til officeren sagde Jesus: »Gå, det skal ske dig, som du troede!« Og hans tjener blev helbredt i samme time.

Matthæusevangeliet 8,1-13

 

For mens vi endnu var hans fjender, blev vi forligt med Gud, ved at hans søn døde; så skal vi så meget mere, når vi er forligt med Gud, frelses, ved at han lever.

 

Sådan står der i Romerbrevet kapitel fem.

 

Lad os i fantasien sætte os omkring et lejrbål i en kreds af romerske soldater i Israel på Jesu tid. Lad os forestille os, hvordan disse romerske soldater taler med hinanden om jøderne. Måske efter lidt for meget vin. De siger måske ting, der ikke rigtigt tåler at blive gentaget i en kirke.

De kommer måske med et hav af øgenavne.

Og selvom nogle af øgenavne heldigvis nok er glemt her 2000 år efter, så kender vi alle disse øgenavne. Ikke bare for jøder men for alle typer mennesker.

Vi kender alle sammen øgenavne og skældsord for homoseksuelle eller for indvandrere eller for folk, hvis udseende gør, at man kan regne ud, hvilket sted i verden de selv, eller deres biologiske forfædre er født.

Shakespeare kaldte os danskere for drunken danes eller fulde danskere. For på hans tid lige som nu var vi kendt for at rave rundt i Europa i beruset tilstand.

Tyskerne efter anden verdenskrig kaldte os for Späckdänen eller feddanskere, fordi vi i vores land selv under krigen havde så rigelig adgang til kød, smør, mælk og fløde.

Og øgenavnene kan blive endnu værre, men det vil jeg ikke belemre dig med til en gudstjeneste i en kirke.

Men tilbage til lejrbålet og snakken mellem de snaldrede romerske soldater. De fortæller om en underlig fyr fra det underlige og trælse jødiske folk. Ham her kan helbrede. Han gør lamme i stand til at gå. Han får blinde til at se. Og han er tilsyneladende ligeglad med, hvem mennesker er. Han hjælper bare dem, der kommer til ham, og er i nød.

Og en officer sidder der ved lejrbålet og bider særligt mærke i, hvad de siger om ham den underlige jøde, for officerens bedste ven, hans tjener er alvorligt syg, og var det her mon værd at prøve?

Så officeren spørger:

Hvad hedder ham der jøden, der kan helbrede?

Og de andre svarer: Jesus.

Så dagen efter opsøger officeren Jesus og beder mindeligt om ikke, Jesus vil gøre officerens tjener rask igen.

Og da Jesus svarer: Gå! Det skal ske dig, som du troede, smelter alle øgenavne om jøder inde i officerens hoved bort. Jesus dukker frem i officerens hoved som et menneske. Som en næste, der kom med hjælp i nødens stund.

I evangelierne er det ofte sådan her, at hjælpen kommer til mennesker i nød fra en fremmed, der egentligt er en fjende, man kalder for de værste ting og fortæller lidet flatterende historier om.

Tænk bare på den barmhjertige samaritaner, der jo redder en jøde, som er blevet slået halvt fordærvet. Jøder og samaritanere var på det her tidspunkt fjender, og der var masser af øgenavne, der fløj fra den ene gruppe mod den anden.

Samaritaneren er altså et menneske, der hjælper sin næste, som også er hans fjende.

Og det samme gør sig vel gældende i den fortælling, jeg læste op for jer lige før her fra prædikestolen.

Romerne var besættere, og jøderne i Israel var de trælse lokale, der ikke gad opføre sig ordentligt, og Jesus rækker som jøde ud over dette fjende-skel og hjælper den romerske officer og hans tjener.

Måske er vi faktisk her inde ved kernen i kristendommen. At vi som kristne tror på, at Guds inderste ønske er at lade sig føde ind i verden for at redde verden og os mennesker fra død, ondskab og alt det andet, som smadrer vores liv.

For mens vi endnu var hans fjender, blev vi forligt med Gud, ved at hans søn døde; så skal vi så meget mere, når vi er forligt med Gud, frelses, ved at han lever.

Skrev Paulus til den første kristne menighed i Rom.

Og fjendskabet med Gud skal her forstås som den ondskab, der udspringer fra os mennesker.

Og Gud kommer altså til os som en af de fremmede, vi kan bagtale, når vi er fulde omkring et lejrbål. Som en af de trælse jøder til en romer. Som en af de forhadte samaritanere til den gennembankede jødiske mand udenfor Jeriko.

Det er måske værd at tænke over, næste gang vi sidder og omtaler andre mennesker med øgenavne, fordi de er homoseksuelle eller har en anden hudfarve eller kommer fra et land, hvor det er synligt på de fleste, at dér har de mad nok.

Evangeliets Gud kommer til os som den, der er villige til at gå over alle skel af fjendskab.

For mens vi endnu var hans fjender, blev vi forligt med Gud, ved at hans søn døde; så skal vi så meget mere, når vi er forligt med Gud, frelses, ved at han lever.

 

Ja! Den Hellige Treenige Gud lever. Jesus lever og kommer til os, når vi er forsamlet i hans navn, og når vi om lidt går til nadver.

Og derfor siger vi lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd. Du, som var og er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen!