01
Jul
Stairway to Bach - Sven Ingvard Mikkelsen, orgel
Tidspunkt
kl. 19:30Adresse
Lynæs Kirke,
Kirkebakken 5,
3390 Hundested
Beskrivelse
Musik af J.S.Bach, Savage Rose, Procol Harum, Jethro Tull, Queen og The Doors. Sven-Ingvart Mikkelsen har arbejdet som orgelprofessor på Det kgl. Danske Musikkonservatorium. Efter et aktivt organistliv med ansættelse bl.a. i Frederiksborg Slotskirke og Løgum Kloster har han nu slået sig ned i Lynæs. Dog stadig med en aktiv koncertkarriere i både ind- og udland. Når han ikke er på farten, øver han sig indimellem på Lynæs Kirkes orgel, og nu bliver det endelig vores tur til at opleve hans ”Stairway to Bach” program, som hverken elskere af rock eller Bach bør snyde sig selv for at opleve. For sådan har man aldrig hørt et orgel klinge før! Om programmet skriver Sven-Ingvart Mikkelsen: Den symfoniske rockmusik fra 60’erne og 70’erne har i vid udstrækning hentet sin inspiration fra den klassiske musik og i særlig grad fra komponisten Johann Sebastian Bach. Som organist har jeg fundet det interessant at gå den anden vej, nemlig at føre rockmusikken tilbage til det klassiske udtryk ved at spille en række af de symfoniske rockklassikere på mit eget klassiske instrument: Orglet. Men jeg har ikke kun overført rockmusikken til orglet. Jeg har taget mig den frihed at sammenflette rockmusikken med citater af Johann Sebastian Bach, således at musikken flyder sammen i et patchwork af orgelbarok, Bach og symfonisk rock.