
Gudstjenester
Arrangementer
Der er ingen forestående arrangementer planlagt.
JULEAFTEN MED TILMELDING
Der kommer dejligt mange i kirke juleaften. Og sådan skulle det helst være også i 2020, selvom vi holder afstand!
Derfor beder vi i år om tilmelding, og vi fejrer ekstra gudstjenester, således at der skulle være plads til op til 375 personer alt i alt juleaften. På grund af de særlige omstændigheder bliver der desværre ikke gudstjeneste i Lildstrand Kirke.
Gudstjenestetiderne er:
09.30 Lild Kirke
10.30 Tømmerby Kirke
13.00 Lild Kirke
14.00 Tømmerby Kirke
15.00 Lild Kirke
16.00 Tømmerby Kirke
Døren åbnes 15 minutter før hver gudstjeneste.
Vi ved godt, det er lidt underligt at skulle tilmelde sig… og så til en gudstjeneste!
Men for at være sikker på, at juleaftensgudstjenesten bliver en god oplevelse for alle, og at ingen må gå forgæves, opfordrer vi kraftigt til, at man ringer og tilkendegiver:
- Hvilken gudstjeneste man gerne vil komme til;
- Hvor mange man regner med at komme (Det er altså nok, at én per familie/gruppe ringer;)
- Navn og telefonnummer.
Det er ikke sådan, at man får billet og pladsnummer, men vi får et overblik over fordelingen af kirkegængere. Hver anden kirkebænk tages i brug, og der kan sidde 6 personer på en bænk i Tømmerby Kirke og 4 personer på en bænk i Lild Kirke. Vi håber, at kirkegængerne fordeler sig nogenlunde jævnt ud på alle gudstjenesterne, som i år bliver lidt kortere, men med salmesang, som vi kender det.
Man kan tilmelde sig hos vores gravere per telefon og kun i disse tidsrum:
tirsdag den 8. december mellem kl. 14 og 16.
torsdag den 10. december mellem kl. 16 og 18.
tirsdag den 15. december mellem kl. 14 og 16.
torsdag den 17. december mellem kl. 16 og 18.
tirsdag den 22. december mellem kl. 14 og 16.
Vil du/I til gudstjeneste i Lild Kirke, ring da til Jytte Koldsgaard, tlf. 2146 3327.
Vil du/I til gudstjeneste i Tømmerby Kirke, ring da til Palle Jensen, tlf. 2147 0974.
TAK og VELKOMMEN i kirkerne juleaften.