20
Jan
Filmcafé
Tidspunkt
kl. 19:00 - 21:30Adresse
Tiset Kirke,
Ravnholtvej 2A,
Tiset,
8355 Solbjerg
Beskrivelse
Kom og vær med til en hyggelig aften i Tiset Sognehus, hvor vi sammen ser filmen Hjem kære hjem. Efterfølgende er der tid til at tale sammen om de tanker, som filmen har sat i gang. Alle kan være med og er velkomne i filmcafeen. Hjem kære hjem er en dansk film fra 2025 instrueret af Frelle Petersen. Filmen følger den 32-årige, fraskilte Sofie, der flytter til Sønderjylland med sin 10-årige datter, Clara, for at starte på en frisk. Sofie begynder at arbejde i hjemmeplejen, hvor hun hurtigt knytter bånd med de ældre borgere og kolleger. Hun finder stor glæde i at yde omsorg og gøre en forskel for andre. Snart opdager hun, hvor presset hverdagen i hjemmeplejen er. En ubegrundet klage fra en pårørende til en af de ældre sætter for alvor hendes faglighed og empati på prøve. Filmen skildrer Sofies kamp for at balancere det krævende job med sit privatliv, hvor omsorgen for datteren Clara kommer under pres. Dette tvinger Sofie til at prioritere og finde en ny vej. Tilmelding til filmaften senest den 16. januar til kirke- og kulturmedarbejder Lærke Leding Baggesgaard via mail: TISET.KIRKEOGKULTUR@OUTLOOK.DK Deltagelse ved arrangementet inkl. Kaffe/te & kage koster 25,- kr. som betales på dagen via MobilePay eller kontant.