10
Maj

Jazzkoncert i Tikøb Kirke

Tidspunkt
kl. 19:30 - 21:30
Adresse
Tikøb Kirke, Kvistgårdsvej 1, 3080 Tikøb
Beskrivelse
Jazzkoncert: "Præstegårdsmelodier" med Hasse Poulsen (guitar) og Henrik Simonsen (kontrabas) I et tonesprog, der også inspirerede Carl Nielsen og Jan Johansson fremtrylles stemningsbilleder fra bakkerne i Søllerød fyldt med anelser af gamle historier og lyst til at se hvad der nu gemmer sig i bakkerne. Titlerne til Præstegårdsmelodierne er alle fra området lige omkring Søllerød Præstegård. Ligesom melodierne refererer titlerne til den store skandinaviske skat af folkemelodier og populære sange. Der er en smag af andre tider. Ikke bestemte tider eller begivenheder, men af liv og mennesker, som ikke er her mere. Vi mindes dem og mærker, hvordan de på en eller anden måde er en del af os, og en del af vores moderne og overvældende nutid. Med Præstegårdsmelodier understreger Hasse Poulsen (guitar), at han er vendt tilbage til Danmark og Henrik Simonsen (250 år gammel kontrabas) viser, at han under den udsøgte akkompagnetør gemmer en knivskarp solist. "Suveræne melodier spillet i en smuk akustik." Alain Lambert, Musicologie.org "Dette er en stille lytning af smukke melodier og rummelige kompositioner, noget at fare vild i." simplyjazztalk.blog "Et album fuld af sindsro og næsten eftertænksomhed, bør høres i stilheden i en snestorm." Philippe Vincent - Jazznicknames "For dem, der kender Hasse Poulsen, hans musikalske alsidighed og hans umådeholdne smag for eventyr, kan en ny plade altid være en overraskelse. Dette album, i selskab med den danske kontrabassist danske Henrik Simonsen, er en fryd." Yves Dorisson – Culture Jazz