01
Maj

Skumringsgudstjeneste - i bøn for fred

Tidspunkt
kl. 19:00
Præst
Laila Bomose Henriksen
Adresse
Tårnby Kirke, Englandsvej 332, 2770 Kastrup
Beskrivelse
I maj måned inviterer vi til fire stemningsfulde Skumringsgudstjenester i Tårnby Kirke, hvor vi samles i bøn og fællesskab for fred i verden. Der er Skumringsgudstjeneste den 1. maj, 8. maj, 19. maj, som også er Storebededagsgudstjeneste, og 22. maj, alle dage kl. 19. Skumringsgudstjenesterne tager afsæt i 80 årsdagen for Danmarks befrielse, som markeres den 4. maj 2025. Den dag mindes vi Danmarks befrielse fra nazismen, en dag der stadig markeres med levende lys i vinduerne som et symbol på håb og fred. Men fred er ikke kun noget vi ser tilbage på, det er også noget vi stadig længes efter. Rundt om i verden oplever mennesker krig, uretfærdighed og flugt. Ved Skumringsgudstjenesterne vil vi samles for at bede for fred - både den vi har fået lov at opleve og den vi endnu må kæmpe for.  Gennem fællessang, evangelielæsning og bøn vil vi i skumringens stille stund bede for fred, vise vores taknemmelighed og holde fast i håbet for fremtiden.