04
Okt
Danmarks ældste folkekor Holbæk Sangkor giver koncert i Tårnborg kirke
Tidspunkt
kl. 16:00Adresse
Tårnborg Kirke,
Marsk Stigs Vej 65,
4220 Korsør
Beskrivelse
Danmarks ældste folkekor, Holbæksangkor, giver koncert i Tårnborg Kirke. Søndag d. 4. oktober 2026 kl. 16.00 Selv om Holbæksangkor lyder som et langt væk fra, så har koret stor tilknytning til Tårnborg Kirke. Tårnborg Kirkes organist Steen Johansson har været dirigent for Holbæk Sangkor 5 lidt over 5 år. Holbæk Sangkor – Danmarks første folkekor, er et blandet kor på 50 sangere. Koret blev etableret i 1850 som et mandskor, og 110 år efter, i 1960, blev damerne inviteret med. Siden da har Holbæk Sangkor været et blandet kor, og koret kunne den 16. april 2025 fejre 175 års jubilæum. Holbæk Sangkor er et ambitiøst amatørkor, der synger et blandet repertoire. Der synges musik fra Den danske sangskat, nykomponeret dansk musik, og internationale folkemelodier, kirkemusik, jazz, rock og musicals som er nogle af de genrer koret beskæftiger sig med. Koret samarbejder jævnligt med andre ensembler, der er aktive i Holbæks lokale musikliv. Koret deltager også ved større arrangementer på hele Sjælland. Tidligere har koret medvirket ved Sommersang på Sjælland på godset Dorthealyst lidt uden for Holbæk. Holbæk Sangkor har tidligere modtaget Nordea Fondens kulturpris, og har blandt andet også opført koncert udgaven af Chess samt Lars-Erik Larssons lyriske suite Forklädd Gud. Anna Karina Berg er korets dirigent og er diplomuddannet pianist fra Kgl. Danske Musikkonservatorium. Hun er også sanger og sangskriver/komponist. Anna Karina har 15 års erfaring som kordirigent og korleder. Ved korets koncerter har Holbæksangkor allieret sig med pianist, organist Vibeke Bjergaard. I Tårnborg Kirke glæder vi os til at hilse på og hører Holbæksangkor, vi ved fra pålidelig kilde(vores organist) at det er et kor der både er værd at høre på og at opleve, som man bliver i godt humør af.