07
Mar

Fernisering af ny udstilling i sognegården

Tidspunkt
kl. 16:00 - 17:00
Sted
Hornbæk Sognegård
Beskrivelse
Jørgen Diderichen udstiller i marts, april og maj i sognegården. Piet Hein har engang skrevet: “Jeg er en ydmyg kunstner, som følger skaberens bud. Jeg lægger mit værk til naturens, jeg går og hjælper Gud. Ikke fordi jeg behøves, men fattet i rette ånd ville vor mester, at også jeg skulle ha’ uformet livsler i min hånd.” Disse ord af multitalentet Piet Hein kunne stå som en ledetråd over min glæde ved at pusle med billedkunst det meste af livet. “At tegne er at se” blev vejen ind til stadig flere sider af billedkunsten, som jeg er taknemmelig for at kunne præsentere her i vores fine sognegård. Som børnelæge gennem et langt og oplevelsesrigt arbejdsliv i Danmark og Norge har jeg haft rig anledning til at studere alle sider af den menneskelige anatomi og som ivrigt naturmenneske at fordybe mig i udsigter fra fjord og fjeld til skov og strand.