07
Dec
Adventskoncert med strygetrioen Trinika
Tidspunkt
kl. 16:00Adresse
Dalby Kirke,
Dalby Bygade 1,
5380 Dalby
Beskrivelse
Koncert med Trinika Vi glæder os til at gæste Dalby kirke med vores lille strygertrio Trinika, som udspringer af det østfynske musikmiljø. Vi er Laura Grunske Schmidt på cello, Amalie Muhs på violin og Anna Kvistgaard på violin, guitar og mandolin. Til denne koncert træder vi lidt uden for vores vante trioformat og har inviteret Kamilla Faurholt med. Hun bringer nye farver og stemninger med sig gennem altsaxofon, sopransaxofon og tværfløjte. I løbet af koncerten bevæger vi os rundt i folkemusikkens verden – fra Irland, Sverige og Norge til vores egen danske folketone. Undervejs spiller vi også et par egne melodier og klassiske og nyere julemelodier, som vi holder særligt af. Vi håber, at musikken kan være med til at skabe en hyggelig og stemningsfuld stund i kirken, og vi glæder os til at dele eftermiddagen med jer. Fri entré