31
Okt

Den Danske Salmeduo & Iben Krogsdal

Tidspunkt
kl. 19:30 - 21:00
Adresse
Strø Kirke, Strøvej 55A, 3320 Skævinge
Beskrivelse
Sorgen og glæden - en poetisk koncert med Den Danske Salmeduo & Iben Krogsdal. I november sidste år havde vi besøg af Den Danske Salmeduo, hvor vi hørte deres jazzinspirerede fortolkninger af vore kendte julesalmer. Nu har vi igen fornøjelse af deres besøg. Denne gang med koncerten "Sorgen og glæden", som er et nyt samarbejde mellem forfatter Iben Krogsdal og Den Danske Salmeduo. Sammen har de skabt en helt ny poetisk koncert om tilværelsen i medgang og modgang. Hvordan søger vi tro, håb og kærlighed i verden og Gud og hinanden i dag? Koncerten er et samspil mellem Den Danske Salmeduos musik og Iben Krogsdals oplæsninger. Undervejs vil publikum blive inviteret til at synge med på en række fællessange i form af nye salmer af Krogsdal og Esbjerg. Den Danske Salmeduo består af pianist Hans Esbjerg samt saxofonist og klarinettist Christian Vuust. Gennem en årrække har de ved over 500 koncerter og på syv pladeudgivelser nyfortolket de traditionelle salmemelodier. Iben Krogsdal er forfatter og salmedigter og har inden for de seneste år digtet salmer i netop spændingsfeltet mellem gammelt og nyt. Ti af hendes tekster er med i den nye højskolesangbog. Koncerten, der foregår i Strø Kirke, er gratis og alle er velkomne. Efter koncerten er menighedsrådet vært for en forfriskning